Som I har kunnet læse i mit lille brev til Paven, måtte vi aflyse turet til Betlehem, hvilket ikke gjorde mig så meget, da jeg har varet der 5 gange før! I stedet tog vi en tur til Ramallah, der er en af de større byer på Vestbreden! Det er en rigtig typisk arabisk by, hvor man ikke kan undgå at at skabe opmærksomhed, når man kommer 4 sandinaviske piger gående sammen! Og det gav da også en del kommentarere, men når man er nogle stykker sammen er det faktisk ret underholdene!
Herover ses centrum i Ramallah, som er en stor rundkørsel med fire kæmpe løver (ikke noget med at blive missundelig far!).
Omkring middagstid fant vi os en lille hyggelig resturent, med noget typisk palistinensisk mad. Noget brød med noget indbagt ost og kryderurter, så har jeg også fået prøvet dét inden jeg tar hjem! Selvon jeg sys Jerusalem er ret billig med fx mad så var Ramallah faktisk endnu billigere! Så det er langt fra de resturentpriser vi kender i DK!
Når man er i Ramalah som tourist er der ikke så meget at se udover Arafath's grav. Så den var vi selvfølgelig henne ved! En kæmpe monomental bygning! Flot lavet, men så er der heller ikke ret meget mere, end hvad I kan se på billedet herover!
Nu skrev jeg jo det var en tøsetur... og det er vist med alt god grund! I Ramalah har de en masse kjolebutikker med kjoler lidt ud over det sædvanlige! Og dem kan man da næste ikke lade være med at skulle ind og prøve! Bemærk på billedet herover, at der er dobbeltdøre i prøverummet, for at man kan komme ud og ind med kjolen!!
Da jeg ankom på Vejle banegård var far, mor, Helene, Emil og Jørgen der for at tage imod mig! Herligt at se dem igen, især far, som jeg slet ikke har set siden jeg tog afsted.
Umiddelbart er alt herhjemme det samme, men alligevel lang fra! Jeg forlod et goldt vinterlandskab og er kommet hjem til et blomstrende sommergrønt Danmark. Det er da fantastisk!
Næppe var jeg kommet hjem og ind af døren før Anne, en af mine forældres venner som jeg fejrede påske sammen med i Jerusalem, kom forbi med en buket blomster, for at ønske mig velkommen hjem og glædelig pinse. En hel fantastisk og meget overraskende hjemkomst!
Men uanset hvad bjerget hedder, så var jeg i dag samme med de andre danskere oppe ved Himmelfartshelligdommen for at overvære noget af gudstjenesten der blev holdt der. Grunden til, at vi ikke var der til hele gudstjenesten var, at den varede 2½-3 timer og det hele foregik på latin! Selvom jeg ikke forstod noget af det de sagde, var det alligevel en oplevelse at være der omkring, hvor Jesus for til Himmels! 
Herover ses så stedet hvor det ligner der er et fodspor i klippen. Det siges at det var det sidste sted han rørte på Jorden. Til daglig er Himmelfartshelligdommen en moské, da det også er et helligt sted for muslimer, da de også tror på at Jesus har levet. Men denne ene gang om året bliver der holdt en kristen gudstjeneste derinde! Normalt er den helt tom med bare væge, men i dag var det hængt tæpper hele vejer rundt på vægene og stillet et lille alter op.
Men med hjælp fra en venlig amerikaner fandt jeg den! 
Til jer der ikke ved hvem Oskar Schindler er, kan jeg fortælle, at han (vist nok) var nazist og skulle lede en arbejdslejr uden krigen, og pga at han gav jøderne bedere forhold en ellers reddede han 1200 jøder!
Det var rigtig hyggeligt at bare have et par afslappede timer sammen med de to, som jeg nu har boet sammen med i henholdsvis 2 og 4 mdr! 
Her er vi så alle tre! Eva, Maibritt og mig!
Vi andre ville nok bare have skrevet "men". Her kan man så bare, med et smil på læben, gætte på, hvad de jødiske mænd tænker om sig selv...
I dag er der præcis 9 dage til jeg kan sove i min egen seng, hjemme hos far og mor i Danmark! Dette er en ret underlig følelse! Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem nu! Men på den anden side, er det bare SÅ underligt at nå jeg forlader det hele hernede så kan jeg ikke komme tilbage til den hverdag jeg har haft nogensinde igen! I den hverdag jeg lige nu har er jeg omgivet af en masse andre voluntører fra alverdens forskellige lande! Næste gang jeg kommer til Israel igen (hvis jeg kommer det?!), er de alle væk! Så det er nu det skal nydes. Så lige nu forsøger jeg at nyde på bedste vis at jeg er sammen med dem jeg er, endnu en uge endnu!
Da vi kunne se ud til Hadassa Ein Kerem, der er et stort hocpital, besluttede vi at vi ville der ud at se deres berømte mosaikker der er i synagoen der hører til Hospitalet. Eneste detalje var at der var en stor kløft i mellem os og Hadassa! Så vi gik i stedet hele turen tilbage og tog en bus (hvor vi også kunne konstatere, at der var længere end først antaget)! 
Her er så et billede af de berømte vinduer. Selvom jeg tit er facineret af kunst vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke var så vil med dem. Det er et flot stykke kunstnerisk arbejde, hvor man virkelig kunne se hvor meget arbejde der var gået forud for fremstillingen, men jeg har set mosaikker, jeg bedere kunne lide! 
Herover ses i midten på en række fra venstre: Eva, Maria, mig, Olsen, Birgitte, Dina og Jakob.
Her er det Pia og Heidi der fint vinker til kameraet!
