Så er familien taget hjem og der er blevet stille i lejligheden. Efter en uge med fuld program på hver dag føles den nu helt tomt og stille her i lejligheden! Men samtidig er jeg også glad, ikke fordi de er taget hjem(!), men fordi de kom og besøgte mig.
Far fortalte at Jørgen før afrejse havde sagt at han glædede sig, men at han ikke vidset, hvad han glædede sig til! Han havde jo aldrig været nogle steder der mindede om Israel. Det har han nu! Jeg kunne mærke på dem alle sammen, at det havde været nogle rigtige dejlige dage og at de var glade for alt det vi havde fået set. Men det viktigste var ikke at vise dem alle tourist tingene, men at vise dem lidt af min hverdag. Nu har de mødt beorene på mit arbejde, nu har de set min lejlighed, nu har de set hvor stor "kulturforskel" der er på fx jøde-busser og araber-busser, nu har de set hvordan landet går i dvale, når det er sabbat osv osv... Ting der ikke kan forlarres, men bare skal opleves! Når jeg så engang kommer hjem forstår de meget bedere, hvad det er for et liv jeg har haft hernede. Og den forståelse, tror jeg har været hele turen værd!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar