Sigalit

Her i tirsdags kom jeg så langt om længe ud og så, hvor jeg skal arbejde. Det er hjem der kaldes Sigalit (pga. vejnavnet) og er et hjem for 6 voksne fysisk og psykisk handikappede.
Der bor 4 kvinder og 2 mænd, i lejligheden. Da det er et jødisk hjem, taget vi piger os kun af kvinderne og mændene kun af mændene. Det passer mig fint! Der er om dagen og aftenen 3 på arbejde og om natten 2, en af hvert køn. Der er vildt mange ting der skal læres og det tager laaang tid! Her den første uge har jeg været der som ekstra på to dagsvagter og en nattevagt. Men fremover skal jeg selv udfylde en hel plads. Endnu engang, der er rigtig mange ting jeg skal sættes ind i, så det er jeg ret spændt på, hvordan kommer til at gå! Det skal sikket nok gå, men det kommer utvivlsomt til at tage længere tid. I dagtimerne er vi altid to piger på arbejde, men på nattevagterne skal jeg klare mig selv, da den mandlige ansatte fx ikke må vaske og klæde pigerne på.

En anden ting er, at beboerne ikke snakket hverken dansk, engelsk eller tysk (!) men kun hebraisk. Det er ikke alle beboerne, der har et sprog, men de forstår alle mere eller mindre ord og sætninger... men endnu engang, kun på hebraisk! Jeg har lært de først par ord, men det gør langt fra at jeg forstår de ting de siger. Men igen er der kun at glæde sig over, at jeg skal være her i 6 måneder, så håber jeg lærer at kunne forstå, hvad de siger og ikke kun omvendt.