fredag den 26. december 2008

Kunsten at lave risalamande!

I år til jul skulle vi fejre jul sammen med en flok andre danskere i Olsens lejlighed. Traditionen tro skulle vi selvfølgelig have RISALAMANDE til dessert! Trine og jeg blev spurgt om vi kunne stå for det, og det kunne jo ikke være så svært!

Punk nr. 1: Hvor meget risalamande spiser 16 danskere? Der skulle bare være nok (næste dag skulle vi næsten kunne leve af resterne), men folk har også lige siddet og fået julemiddag med flæskesteg, kalkun, hvide og brune kartofler, brun sovs, tyttebærmarmelade, æbler, chips, rødkål osv. ...

Kaolinpigernes hjemmeside længe leve! Dér fandt vi en opskrift og fik den ganget godt op(!), og gik i gang! "tag en tyk bundet gryde...", var først punkt. Det køkken vi har, er bare desværre ikke i besiddelse af en eneste tykbundet gryde! Men da det var store mængder, der var tale om tog vi i stedet husets to eneste store gryder (den ene var emaljen ved at gå af indvendigt og den anden havde kun et halvt ud at to håndtag tilbage). Dette køkken har kun to kogeplader og de er så tæt sammen, at når de to gryder står der på samtidigt står den ene halvt ude over pladen, så efter LAAANNNNGGG tid og med lidt rokeren rund blev de begge varme. Og lige en lille bonusdetalje: vores køkken er heller ikke i besiddelse at nogen emhætte!

I mens grøden skulle stå varme igennem (stadig overvåget af mindst én person!) ville vi have smuttet vores mandler. Da alle vores (= 2) kogeplader var i brug, måtte vi nøjes med at komme kogende vand fra elkedelen over dem. Det fungerede også fint, men hold da op, hvor tager det lang tid at smutte 400 g mandler!

Så langt så godt! Så var risengrøden og mandlerne ordnet, resten ville vi vente med at gøre til vi var dér hvor vi skulle spise det. Men hvordan transporterer man bare lige 5 liter risengrød? Efter lidt leden fik vi skaffet et 4 liters bøtte (endda med låg!) og en anden lille bøtte, hvori grøden kunne være.

På trods af en hel det anstrengelser fik vi lavet vores risen grød, som senere blev til risalamande og tro os, det blev en succes! Og vigtigst af alt: der var rigeligt!

Ingen kommentarer: